Lak | Lakbehandling | Gulvlak |
Lakering af trægulve
Når et trægulv lakeres, så forsegles gulvet med lak. Lak er meget slidstærk, let at rengøre og vedligeholde. Der findes forskellige typer lak, men idag bruges der hovedsagligt vandbaserede lakker. Af de forskellige gulvbehandliger er lak den mest slidstærke, og fås med forskellige glansgrader. Højglans, halvblank og silkemat. Specielt den helt matte lak giver træet en silkeblød overflade, der fremhæver strukturen og farverne i trægulvet. Lak fås desuden i en hvidpigmenteret udgave, hvis din smag går mere i retningen af et lyst gulv.
Lak forsegler gulvet
Lak er en gulvbehandling hvor lak forsegler trægulvet, og lakken lægger sig som et slidlag oven på træet og beskytter det effektivt mod slitage, ridser, væske, trykmærker og andre mærker. De lakerede gulve kan som regel holde sig flotte i flere år, før det er nødvendigt at give dem en ny omgang med lak og pensel. Det er vigtigt at vedligeholde lakerede gulve, før lakken er slidt igennem, da lak ikke kan pletvedligeholdes. Sker der en skade på et lakeret gulv, kan det ikke pletrepareres, uden at det kan ses.
Lugtsvag vandbaseret lak
Og er lakken først slidt helt igennem, er der ingen anden udvej end at afslibe gulvet og lakere på ny. De lugtsvage vandbaserede lakker fås som 1 og 2 komponent blank, halv blank eller mat. At lakken er 1 komponent vil sige at man kan benytte den direkte fra dunken. I den noget dyrere 2 komponent lak skal lakken tilsættes hærder. Denne type lak bruges som regel på meget stærkt trafikerede og belastede gulve, men vi bruger det også i private boliger, om ønsket. Det kan godt betale sig i længden, såfremt man ikke har planer om at flytte fra sin bolig foreløbig.
Miljøvenlig lak
De miljøvenlige vandbaserede polyuretan lakker er meget stærke og holdbare og gulner kun meget svagt. Normalt lakeres trægulve 3 gange, men det er også muligt kun at lakere 2 gange hvor der opnåes en mindre grad af slidstyrke. 3 lag vandbaseret lak er meget slidstærk.
Et lakeret trægulv kan ikke repareres
At reparere på et lakeret gulv er meget svært for ikke at sige næsten umuligt. Det vil aldrig blive særlig kønt og vil stort set altid kunne ses. Lakerede gulve kræver ingen vedligeholdelse og er nemme at rengøre. Rengøring foretages i et neutralt rengøringsmiddel med en hårdt opvredet klud eller moppe.
Vi er specialist i lakering af trægulve
Få besøg af vores iderige gulvmand allerede i dag, så vi kan finde den rette løsning for dig! En god ide behøver ikke at være dyr. Vi tager telefonen alle dage, også gerne aften og weekend.
